Gang-, arm- og håndhandicappede
Resumé
Gang-, arm- og håndhandicappede anvender fx rollator, stok og/eller handicapbil. De kan have behov for korte gangafstande, hvilepladser og automatisk døråbning.
Gang-, arm- og håndhandicappede
Gruppen af gang-, arm- og håndhandicappede omfatter personer, der har nedsat eller ingen funktion i arme og/eller ben. Gruppen spænder fra personer med en lille funktionsnedsættelse til handicappede, der f.eks. anvender el-scooter til at færdes over større afstande.
Gang-, arm- og håndhandicappede anvender ofte forskellige typer af hjælpemidler, f.eks. rollator, stok og/eller handicapbil.
Ganghandicappede
For gangbesværede er udformningen af parkerings-, adgangs- og indgangsforhold af afgørende betydning. Gangbesværede har behov for korte gangafstande, hvilepladser, døre, der er lette at betjene, og støttegreb. De kan også have behov for mulighed for at låne kørestole.
Arm- og håndhandicappede
Personer med arm- og håndhandicap har behov for, at håndtag, greb, tryk- og betjeningsknapper, automater og teknisk udstyr er udformet, så de er lette at betjene. Nedsatte kræfter gør det svært at benytte tunge døre, små greb og kontakter samt at løfte og række ud efter ting.
Vær opmærksom på
For gang-, arm- og håndhandicappede skal menighedsrådene især være opmærksomme på følgende områder med hensyn til den fysiske tilgængelighed:
- trapper, ramper, elevator m.m
Mere information
Videnscenter for bevægelseshandicap www.vfb.dk