Adgangsvej frem til indgang

Det skal være let for alle at komme frem og ind. Tydelig skiltning, kort gangafstand, sti følbart adskilt fra andre trafikformer, retningsgivende belysning, jævn og fast belægning og adgangsvej uden niveauforskelle er nogle af de forhold, man skal tage højde for.

Belysningsarmaturer opsat med relativ lille afstand, f.eks. 10 m eller mindre, kan fungere som retningsorientering frem mod indgangen, især for personer med nedsat syn. Afskærmede lyskilder kan være med til at sikre, at lyset ikke blænder. For at øge sikkerheden skal trapper og ramper belyses stærkest. Det anbefales også at belyse indgangen stærkere end resten af adgangsvejen.

Tilkørselsveje

Tilkørselsveje på ejendommes ubebyggede arealer anbefales udført i overensstemmelse med vejreglerne i 'Færdselsarealer for alle - Håndbog i Tilgængelighed' (Vejdirektoratet, 2003).

Belægninger

Ved bygninger med mange brugere anbefales et adgangsareal med en fri gangbredde på mindst 1,8 m. Jævne, faste og skridhæmmende belægninger på adgangsarealet sikrer, at fx personer med gangbesvær, synshandicap eller i kørestol kan bruge det. Plane belægninger med skridhæmmende overflader er bedst egnede, og evt. fuger bør ikke være mere end ca. 5 mm brede. Hvis fugerne er bredere, anbefales det at fylde dem helt op med et fast materiale med god holdbarhed.

Ramper og udligning i terræn

Hvis niveauforskelle udlignes med ramper, som hælder mere end 1:25 (4 cm pr. m), skal disse udføres med vandrette hvilereposer på min. 1,3 x 1,3 m, samt håndlister. Når rampen hælder mindre end 1:20 (5 cm pr. m) kræves der dog ikke håndlister, hvis rampen er forsynet med værn eller indgår i en terrænudligning, hvor der ikke er fare for fald til siderne. En vejledende, maksimal hældning til siderne kan være 1:5 (20 cm pr. m).

Ramper og udligninger i terræn, der kommer i forbindelse med soklen på bygninger, anbefales afsluttet på en måde, der forhindrer indtrængen af fugt i bygningen (se kap. 3.2.1, stk. 2).

Små niveauspring

Ved opkørsler til overvindelse af kantsten og enkelttrin kan stejlere hældninger end 1:20 (50 mm pr. m) accepteres. En udligning med hældningen 1:10 (100 mm pr. m) er acceptabel iht. DS 3028 (Dansk Standard, 2001). Er der tale om en kantstensrampe anbefales det, at en lodret kant på 25-30 mm bevares, så personer med synshandicap kan følge hele kantstenen med den hvide stok.

Trappers hældning

Trapper på adgangs- og tilkørselsarealer skal have en stigning (trinhøjde) på højst 150 mm og en grund (trinflade) på mindst 300 mm. En håndregel siger, at en bekvem udendørs trappe opnås ved følgende sammenhæng: 1 grund + 2 stigning = 650-700 mm.

Trapper med lav hældning anbefales, hvis der er mange brugere, som fx i offentlige bygninger, institutioner og erhvervsvirksomheder. Her kan stigningen fx være ca. 135 mm og grunden ca. 400 mm.

Trapper anbefales udført med ens grund og stigning over hele forløbet. Varierende størrelser kan betyde øget faldrisiko. Trinflader bør være vandrette, men lukkede trapper og trapper i terræn bør dog have et lille, udadgående fald på max. 1:40 (2,5 cm pr m) af hensyn til afvanding. Det kan mindske risikoen for isdannelse om vinteren.

Håndlister

Uddrag fra kap. 3.2.3, stk. 1:

Håndlister kan gøres nemme at gribe om og holde fast i ved:

• at have et cirkulært, ovalt eller afrundet tværsnit på 40 til 50 mm i diameter 
• at have en afstand til væg og understøtning på mindst 50 mm
• at føres min. 0,3 m forbi start og slutning på trapper og ramper og afsluttes vandret
• at føres ubrudt hen over reposer
• at være placeret i højden 0,8-1,0 m

Følbar adskillelse af trafikformer

Gangarealer til bebyggelsen, dvs. indgange og udearealer skal være adskilt på en tydeligt følbar (taktil) måde fra andre trafikformer, dvs. cykelsti, vej og parkeringsplads. Formålet er at nedsætte risikoen for, at syns- og hørehandicappede påkøres, og at gøre det lettere at orientere sig. Den følbare adskillelse kan fx etableres ved at en plan flisegang langs siderne omgives af græs, ujævn belægning, kantsten, håndlister eller lignende.

Hvis gangarealet ikke er en følbar afgrænset sti, men fx passerer over en åben plads, kan man med fordel anlægge en såkaldt ledelinie, som kan bidrage til at skille trafikformerne. Ledelinjer bør udformes, så de kan følges med en blindestok og ses tydeligt af svagtseende. De kan fx anvendes på forpladser, trafikterminaler, torve og pladser og angive retningen til indgange, taxaholdepladser og busstoppesteder. Der er udviklet specielle fliser og elementer med langsgående ribber til brug som ledelinjer. Ledelinier bør ligge i en plan belægning, fx fliser med en størrelse på mindst 400 x 400 mm. Placeres ledelinjen i belægninger med mange fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne mærkes tilstrækkelig tydeligt.

Markering af trapper og forkanter

Ovenfor trapper skal der være et belægningsskift, som både i synlighed og følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Ligesom for ledelinier er der udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes.

Forkanter af trin markeres både på det yderste af trinfladerne og den lodrette del af trinnet, så kanterne fremstår tydeligt for personer med svagt syn. Der henvises til kap. 3.2.2 (stk. 1 og stk. 4) med hensyn til at opnå tilstrækkelig visuel kontrast. Forkanter, som er skridhæmmende, anbefales.

Sikring af fritstående trapper

Områder under fritstående trapper med mindre end 2,2 m fri højde anbefales afskærmet med værn i højder på ca. 0,2 m og 1,2 m, så f.eks. personer med synshandicap sikres mod at støde ind i trappens underside.

Trinflader med gitterriste

Trinflader af gitterriste bør undgås; alternativt kan de gøres egnede for personer med blindestokke ved at vælge gitterdimensioner på ca. 9 mm, lidt under diameteren på de tyndeste blindestokke. Trinflader med f.eks. drænhuller i metalplader kan give risiko for at førerhundes kløer rives af, og denne type trinflader bør derfor også undgås. Problemet kan evt. fjernes ved at ændre detailudformningen af fladerne eller montere trædeplader.

Lukkede stødtrin

Trapper, der forsynes med lukkede stødtrin uden fremspring, er sikrere og lettere at gå op ad for personer med gangbesvær, f.eks. halvsidigt lammede.

• Stedet skal være let at lokalisere og komme til for såvel gående, cyklende som buspassagerer og bilister. 
• Adgangsvejen bør skiltes med tydelig vejvisning, med god kontrast og i en størrelse, hvor der er taget højde for læseafstanden. Symboler bør indgå i vejvisningen af hensyn til forståelseshandicappede og mennesker med læsevanskeligheder. 
• Det bør være muligt at køre frem til indgangen med taxa, biler med handicap-parkeringsskilt og ambulancer for afsætning og afhentning.
• Hældningen bør tilvejebringes over et jævnt forløb, og ensidigt tværfald over længere afstande bør undgås
• En udendørs rampes tværfald bør ikke være større end 25 ‰ (1:40, 25 mm niveauforskel pr. m).
• Der bør anlægges trapper og trin som supplement til ramper af hensyn til gangbesværede, som kan have vanskeligt ved at gå på skrå flader.
• Håndlister bør udføres af materiale, der ikke er særligt påvirkeligt af kulde eller varme. og som ikke er allergifremkaldende.

• "Bygningsreglement 2010" (BR10). Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kan hentes via www.ebst.dk.
• ”SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010”, Statens Byggeforskningsinstitut, 2010. Kan købes på www.sbi.dk og læses gratis online på www.anvisninger.dk.
• "DS 3028:2001 Tilgængelighed for alle". Dansk Standard 2001. Kan købes hos www.ds.dk.
• "DS-Håndbog 105 Udearealer for alle". Dansk Standard 1995. Kan købes hos www.ds.dk.