Indretning af kirkegårde

Belægninger på stier på kirkegårde bør være gode at færdes på for alle. Af hensyn til gangbesværede bør der være gode hvilepladser med arm- og ryglæn. Et taktilt oversigtskort, som viser køreegnede stier og hældninger, er også en hjælp for mange.

Der skal sikres tilfredsstillende opholdsarealer for bebyggelsens beboere, brugere og beskæftigede. Opholdsarealerne skal vurderes under hensyn til ejendommens benyttelse.

Ved planlægningen af opholdsarealer kan kravene om adgangsforhold i kap. 2.6.3, stk. 2 med fordel anvendes. Herved får flest mulige brugere glæde af opholdsarealet, fx forældre med barne- og klapvogne, kørestolsbrugere mv.

Bygningsreglementet stiller specifikke krav til udformning af adgangsvejen fra vej og parkeringsplads og frem til indgangen til både bygninger og til de tilhørende opholdsarealer, herunder kirkegårde. Disse krav er nøje beskrevet i afsnittet "Adgangsvej frem til indgang" og vil derfor ikke blive gentaget her.

Når det gælder selve indretningen af opholdsarealerne, herunder kirkegården, stiller Bygningsreglementet ikke direkte krav, dog skal "opholdsarealerne udlægges efter deres benyttelse".

Kirkegårde besøges generelt af mange ældre, som ofte er mere eller mindre gangbesværede, derfor er det vigtigt at indrette disse efter anbefalingerne i SBi-anvisning 230 om BR10 og DS-håndbog 105 Udearealer for alle:

Adgangsveje på kirkegården

• Låger og porte bør have fri åbning på mindst 0,90 m. Ved dobbelte låger bør mindst den ene have fri åbning på 0,90 m. Håndtag bør være lette at gribe om og anbragt i højden 1 m over terræn. Låger bør være lette at åbne. 
• Ved indgange til kirkegårde bør der opsættes oversigtskort - eventuelt udformede som taktile kort (i ophøjet relief) af hensyn til synshandicappede. Kortet bør vise ruter med faste belægninger uden trin, trapper og stejle hældninger. Disse ruter bør ligeledes skiltes inde på kirkegården.
• Stiers belægning bør være plane, faste og med skridhæmmende overflader, evt. fuger bør ikke være mere end ca. 5 mm brede. Hvis fugerne er bredere, anbefales det at fylde dem helt op med et fast materiale med god holdbarhed.
• Anvendes faste belægninger med ujævn overflade, f.eks. chaussésten, eller ved løse belægninger, f.eks. perlegrus, bør der etableres mindst 0,8 m brede gangbaner med fast, jævn belægning.
• Stier bør holdes rene for nedfaldne blade og for sne i vinterperioden.
• Stierne bør være mindst 1,50 m brede. Stikrydsninger bør ske i rette vinkler og udføres med belægningsskift af hensyn til synshandicappede. Stisystemets hierarkiske orden kan fremhæves gennem valg af forskellige belægningstyper, fx asfalt på hovedstier og stampet jord på mindre befærdede stier. Stibredden bør falde med denne prioritering, men bør dog ikke være mindre end 1,3 m. På stier med grus skal overfladen være fast. Stiers tværfald bør af hensyn til kørestolsbrugere ikke overstige 2,5 % (1:40) og bør om muligt være tosidigt.
• Højdeforskelle på kirkegården bør primært udlignes i terrænet uden trin, med max. stigning på 4% (1:25). Dog giver Vejdirektoratets "Færdselsarealer for alle - Håndbog i tilgængelighed" mulighed for at etablere hældninger på 7 % (1:14).
• Længere strækninger med hældninger bør suppleres med trin af hensyn til gangbesværede, der kan have vanskeligt ved at gå på skrånende flader. Ved etablering af trin bør der før og efter etableres følbart opmærksomhedsfelt, 0,9 m dybt, i trinenes fulde bredde. Trinforkanterne bør markeres med kontrastfarve. Trin bør have en max. stigning på 10-15 cm og en dybde på min. 35-45 cm. Ved 2 trin og derover opsættes gribeegnede håndlister i begge sider eller i midten 0,8-0,9 m over trinforkant.
• Kanter langs stier eller følbare belægningskift som f.eks. en sti med flisebelægning i omgivende belægning af perlegrus kan fungere som ledelinie for synshandicappede.
• Fodhegn bør undgås af hensyn til snublerisiko. Hvis hegn opsættes, bør det ske i god afstand fra gangarealet eller i form af rækværk.
• På forpladser med fast belægning uden følbare gangbaner, f.eks. foran døren til kirken, bør etableres en følbar ledelinie i kontrast til omgivende belægning fra indgangsdør til kirkegårdens stisystem.
• Markante kendetegn kan placeres på udvalgte steder som vejvisere for synshandicappede. Der kan f.eks. anvendes buske og træer med stærk duft eller med raslende løv. En iøjnefaldende blomstring kan også være opfattelig for svagsynede. Lyden af plaskende eller rindende vand er en god lydkilde.

Inventar m.m.

• Bænke, papir- og affaldskurve, lamper og lygter samt aftapningssteder for vand til vanding af gravsteder bør placeres uden for gangstier.
• Der bør etableres hvilepladser med max. 100 m mellemrum. De bør markeres i gangsstien ved belægningsskift. Ved den ene side af bænken bør der være afsat vandret plads, mindst 0,90 m bred, til en kørestolsbruger eller barnevogn. 
• Bænke bør udformes, så de er gode at sidde på, og de bør give støtte, når man skal sætte/rejse sig. Materialet bør være glat og let at rengøre. Bænke bør have sæde, som er ca. 0,45-48 m højt og 0,45 m dybt. Siddevinklen mellem det vandrette sæde og ryglænet bør være ca. 100°. Fritstående bænke bør være forsynet med ryglæn og armlæn. Armlæn bør være 0,20 m højere end sædet og udformet, så det er godt at gribe om og støtte sig til. 
• Hvor der er adgang til kirkegården efter mørkets frembrud, bør gangarealer være velbelyste (se punktet nedenfor).

Belysning

• Belysning bør tilrettelægges således, at den kan fungere som retningsgivende for færdselsretningen. Brat overgang fra stærkt lys til mørke undgås. Belysning bør ikke blænde eller give spejlingseffekt. Installationer og armaturer skal være afskærmede og rigtigt placerede i forhold til synsretning og i forhold til genstande, som skal iagttages.
• Armaturer bør give en jævnt fordelt belysning som orienteringslys. Af hensyn til hørehandicappedes mundaflæsning bør belysning i lodret flade være god. Der bør anvendes lyskilder med gode farvegengivende egenskaber. Armaturer bør tilses og rengøres.
• Indgange bør belyses kraftigere end omgivelserne, da forskelle i belysning letter orienteringen.
• Stier bør have belysning i samme side i hele forløbet. Der bør ikke være mørke, ubelyste pletter i gangarealet. Belysning i kryds bør være kraftigere end på veje og stier for at markere selve krydset. Det samme gælder ved og på ramper og trapper. Eventuelle befærdede eller overordnede veje belyses stærkere end stier.
• Skilte og oversigtskort bør belyses særlig godt.

For indretning af handicapparkeringspladser i tilknytning til kirkegårde henvises til afsnittet "Parkering".

Bygningsreglementets krav til adgangsvejen fra parkering til indgang til kirkegård er beskrevet i afsnittet "Adgangsvej frem til indgang".

• "Bygningsreglement 2010 (BR10). Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kan hentes via www.ebst.dk.
• ”SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010”, Statens Byggeforskningsinstitut, 2010. Kan købes på www.sbi.dk og læses gratis online på www.anvisninger.dk.
• "DS-Håndbog 105 Udearealer for alle". Dansk Standard 1995. Kan købes hos www.ds.dk.
• "DS-Håndbog 105.2 Rekreative arealer for alle - en eksempelsamling". Dansk Standard 1999. Kan købes hos www.ds.dk.