Lovgivning, standarder og vejledninger m.m.

Byggeloven

De overordnede rammer for alt byggeri er fastlagt i Byggeloven. Heri er også fastsat de overordnede regler om fysisk tilgængelighed.

Bygningsreglementet BR10

Bygningsreglementet er en bekendtgørelse med detaljerede regler for udformningen af byggeriet. Det indeholder konkrete, juridisk bindende, krav til tilgængelighed. Disse krav er betegnet "bestemmelser". 

Bygningsreglementet har til formål at sikre en nedre grænse for kvaliteten af byggeriet i Danmark. Denne grænse er principielt politisk fastsat og skal bl.a. sikre en nedre grænse for acceptabel kvalitet af nye boliger, institutioner og arbejdspladser.

Til mange af bestemmelserne er knyttet vejledninger, som ikke er bindende, men må betragtes som tungtvejende i forhold til andre vejledninger. En vejledningstekst kan fx indeholde minimumsværdier for forhold, hvor funktionskravet er formuleret i almene vendinger. Ofte er vejledningsteksten en god, kortfattet vejledning for den rutinerede fagperson.

Kravene i BR10 er ikke altid tilstrækkelige til at leve op til fuld tilgængelighed på alle områder. Der er derfor en række standarder, vejledninger og anvisninger, som det anbefales at følge, hvis man vil sikre, at bygninger og anlæg er tilgængelige.

SBi-anvisning og standarder

SBi-anvisning 230 om BR10 præsenterer baggrund, begrundelse og tolkning af bestemmelserne i Bygningsreglementet (BR10). Anvisningen har samme kapitelstruktur som BR10 og beskriver, hvorledes tilgængeligheden kan øges ud over det lovgivningsmæssige. Anvisningen er en hjælp til praktisk forståelse og anvendelse af bygningsreglementet.

Standarder, f.eks. DS 3028 og DS 105, giver som SBi-anvisning 230 yderligere anbefalinger til at opnå god tilgængelighed.

Henvisninger

Det er ikke en forudsætning for menighedsrådenes arbejde med fysisk tilgængelighed at anskaffe nedennævnte publikationer og dokumenter, idet anvisningen for tilgængelighed til Folkekirken er baseret på  kravene og anbefalingerne i bygningsreglementet, SBi-anvisning 230, standarder og de forskellige vejledninger. Hvis man er særligt interesseret i tilgængelighedsområdet eller rådgiver for menighedsrådene, kan det dog anbefales. Flere af disse publikationer og dokumenter kan hentes gratis i elektronisk form via de nedennævnte link, mens enkelte skal købes. Disse vil dog i de fleste tilfælde også kunne lånes på bibliotekerne.

  • "Byggeloven LBK nr. 1185 af 4/10/2010". Kan hentes hos Retsinformation.
  • "Bekendtgørelse 1250 af 13/12/2004 om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri". Kan hentes hos Retsinformation
  • "Bygningsreglement 2010 (BR10). Kan hentes hos Erhvervs- og Byggestyrelsen via www.ebst.dk.
  • "Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelserne". Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008. Kan hentes via www.ebst.dk.
  • ”SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2008”, Statens Byggeforskningsinstitut, 2010. Kan købes på www.sbi.dk og læses gratis online på www.anvisninger.dk.
  • "Tilgængelighed i detaljen, hæfte 1-5". Dansk Blindesamfund 2004. Kan hentes via www.dkblind.dk.
  • "DS 3028:2001 Tilgængelighed for alle". Dansk Standard 2001. Kan købes via www.ds.dk
  • "DS-Håndbog 105 Udearealer for alle". Dansk Standard 1995. Kan købes via www.ds.dk
  • "DS-Håndbog 105.2 Rekreative arealer for alle - en eksempelsamling". DanskStandard 1999. Kan købes via www.ds.dk
  • "DS/EN 81-70 Sikkerhedsforskrifter for konstruktion og installation af elevatorer - Særlige anvendelser for passager- og godselevatorer - Del 70: Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive personer med handicap", Dansk Standard 2003. Kan købes via www.ds.dk.
  • "Handicaptilgængelig udformning af konstruktioner og anlæg". Erhvervs- og Byggestyrelsen og IT- og Telestyrelsen 2007. Kan hentes hos Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) via www.sbi.dk.
  • "Tilgængelige boliger". SBi-anvisning 222, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) 2008. Kan købes via www.sbi.dk.
  • "IT- og Telestyrelsens Udbudsværktøjskasse, anskaffelse af hardwareløsning - automat, informationsstander eller anden form for selvbetjeningsløsning". IT- og Telestyrelsen 2005. Kan hentes via http://digitaliser.dk/resource/443502.
  • "Vejledning for trådløse høreanlæg i kirker og menighedslokaler"